Kontaktpersoner i Vejrumbro


 

Vejrumbro - sjovt og smukt

I Vejrumbro har vi det sjovt og smukt – så enkelt kan det siges! Med den idylliske beliggenhed lige ved Nørreåen, og et lokalsamfund med mange børn, hvor nærvær og sammenhold er fællesnævnere, er Vejrumbro en by, hvor folk gerne bliver boende, når de først har slået sig ned. Der går ikke en måned uden et fællesarrangement, hvor alle er velkomne, og vi gør et stort stykke arbejde for, at nye borgere bliver godt integrerede.

Med dagplejere, børnehave, friskolen, SFO, forsamlingshus, store grønne områder, Aktivklubben for ældre, boldklub og meget andet, føler vi os godt rustet til at gå fremtiden i møde – og gerne med nye mennesker om bord!

Velkommen til!